At skabe fælles vækst med kærlighed, respekt, accept og mulighed for at nyde hinanden igen.
Udfordringer og løsninger
Mange par, oplever perioder i deres samliv, hvor kærligheden kommer på prøve af forskellige årsager.
Parterapi er en mulighed for jer der ønsker at forandre eller forbedre jeres parforhold.
Det kan være I har svært ved at kommunikere ordentligt med hinanden, eller der er nogle udefra kommende faktorer, I kan have brug for hjælp til at håndtere?
Inspiration: https://www.youtube.com/watch?v=Qt4VhRHsjm8
I terapien arbejder vi med at få øje på og identificere jeres intentioner og handlingsmønstre i forhold til hinanden, således I kan se og lytte til hinanden med åbenhed og ærlighed.
Vi ser på hvordan jeres samspil er, hvad er jeres ressourcer og udfordringer. Vi afdækker hvilke arbejdspunkter i hver især har i forhold til at bibringe jeres forhold problemer i stedet for vækst og kærlighed.
I vil øve jer i at løse jeres konflikter på en konstruktiv måde, se og respektere hinandens forskelligheder.
Formålet med terapien
I kan sammen få talt om hvad I hver især ønsker jeres af parforhold, uden at nogen af jer bliver gjort forkert og på den måde få den livskvalitet, kærlighed og værdi I ønsker ind i jeres samliv igen.
Terapiformen
Jeg anvender som udgangspunkt almindelig samtaleterapi, samt terapeutiske øvelser efter behov og aftale med jer. Jeg arbejder autentisk og indfølende i dyb respekt for den enkeltes personlighed, ønsker og grænser.
Den første samtale former sig som en forberedelse til den egentlige terapi. Her vil vi tale om terapiens formål og forløb og sammen planlægge et forløb der passer til jer.
Terapien foregår i trygge rammer og hyggelige omgivelser.
I er altid velkommen til en uforpligtende telefonsamtale eller sende en mail med spørgsmål til terapien.