Psykoterapi

Når du arbejder med dig selv i psykoterapi, kan du opnå forandring gennem indsigt i dine egne følelser, handlemønstre og relationer til andre mennesker

Psykoterapi er en videnskabelig baseret behandlingsmetode, der primært tager udgangpunkt i en tryg relation og samtale mellem klient og terapeut.
Psykoterapien blev oprindeligt udviklet omkring århundredeskiftet, startet som psykoanalyse af Sigmund Freud. Siden blev psykoanalysen videreudviklet af mange andre psykoterapeuter og der er siden opstået mange psykoterapeutiske retninger. De vigtigste og overordnede er den psykoanalytiske/psykodynamiske, den eksistentielle/humanistiske, den systemiske/strukturelle og den kognitive/adfærdsterapeutiske.
Ud fra disse er der efterhånden skabt en vifte af forskellige retninger og blandt dem er bla. oplevelsesorienteret psykoterapi, eksistentielterapi, gestaltterapi, og den kognitive bølge med ACT og compassion fokuseret terapi, som jeg gerne bruger i samtale med dig.