Forældrecoaching

“Hvad skal jeg dog gøre?” Dette spørgsmål stiller mange forældre selv engang i mellem.. eller ofte!

Hvad gør vi, når det vi ellers plejer at gøre, ikke virker længere i forhold til vores opdragelse eller omsorg for vores børn? Eller det vi troede var det rigtige at gøre, ikke virker efter hensigten?

Mange gange er det i relationen vi skal finde svaret, men det kan være svært at få øje på når vi selv befinder os midt i den. Derfor kan det være en god hjælp til forældre at tale om de udfordringer de møder med deres børn, med en kvalificeret terapeut med erfaring i børns trivsel.

Forældrecoachingen kan foregå både med og uden børn, alt efter problematikken. Dette afklares med en uddybende telefonsamtale forud for mødet.
Ved mødet tager samtalerne udgangspunkt i aktuelle problematikker, hvor årsag og handlemuligheder for barnet og forældrene afdækkes. Derefter udarbejdes en handleplan for nærmeste fremtid, hvilket følges op på i samtaler eller ved mail, alt efter aftale og behov.

family, mom, daughter