I personlig udvikling, er individuel terapi en rigtig god metode til at arbejde med dig selv på og udvikle dine potentialer i samarbejde med din behandler.
De fleste mennesker oplever på et eller flere tidspunkter i deres liv, at komme i situationer hvor det er svært at overskue problemer eller at takle udfordrende situationer. Det kan vises sig som symptomer på svære eller uhensigtsmæssige oplevelser i opvæksten. Det kan være aktuelle uforløste konflikter, sorg, krise eller en stresset og energidrænende hverdag, der kan give dig en oplevelse af, ikke at leve dit liv som du ønsker det.
Det kan bla. give sig udslag som følegnde:
Tab af følelsen af kontrol, tristhed, lavt selvværd, ensomhed og angst eller følelsen af mistet retningsfornemmelse i tilværelsen.
Formålet med terapien er at få øje på de centrale årsager og evt. uhensigtsmæssige handlingsmønstre for derigennem at få den livskvalitet og værdi du ønsker ind i dit liv igen.
Terapiformen foregår ved samtale i en nærværende og autentisk kontakt- der er fundament for at vi kan arbejde sammen i behandlingen.
Jeg tager udgangspunkt i almindelig samtaleterapi og efter behov i forløbet, anvendes også praktiske øvelser af terapeutisk karakter.
Jeg arbejder altid med dyb respekt for den enkeltes personlighed, ønsker og grænser og det er altid dig der bestemmer farten.